Når du holder ferie på Kågården, bliver du velsignet med udsigten til Skovsgaards fredede enge, der ser ud som de gjorde i starten af 1900-tallet. I dag græsser Skovsgaard Gods' dyr på engene, og gæs kommer flyvende hver dag.

Kågården ligger ganske kort fra stranden, et par kilometer fra Skovsgaard Gods' hovedbygninger og med langt til nærmeste nabo. Her får i en kombineret bade-, natur- og bondegårdsferie.

Huset har hele 12 sovepladser fordelt ud på seks soveværelser, en stor opholdsstue, spisestue, stort køkken, viktualierum og badeværelse.

Man kan medbringe hund, men den skal til enhver tid være i snor på hele Skovsgaards areal og må ikke medtages i indhegninger, hvor der går dyr.

Booking

Du kan booke via vores samarbejdspartner her eller du kan ringe til os på hverdage mellem 8 og 16. telefon 62571415

Er du medlem af Danmarks Naturfredningsforening får du 10% rabat. Kontakt kundeservice hos campaya når du booker. Så får du rabatten.

Fra september kan man leje huset i kortere perioder (min. 2 dage). Skriv til os for flere oplysninger