Når dyrene ikke bliver fodret om vinteren, sulter de så ikke?

Der er mad til dyrene i naturen året rundt – kunsten er blot at sørge for, at der ikke er for mange dyr til mængden af mad. Om sommeren skal der være så meget mad, at der ikke bliver spist op, selvom dyrene bliver tykke og får unger. Om vinteren skal der spises op, og menuen bliver lidt mindre delikat end frisk sommergræs og de tærer på deres fedtdepoter.

Vi holder løbende øje med både dyr og vegetation. Hvis det mod forventning skulle vise sig, at der sidst på vinteren alligevel ikke er føde nok til alle dyr, vil vi tage nogle individer ud, inden det kommer så vidt, at der er dyr, der sulter. Vi følger naturligvis gældende dansk lovgivning og derfor er der ingen dyr der må lide hos os.

I løbet af forår og sommer får dyrene unger, og derfor vil der være flere dyr til efteråret. I et helt naturligt system vil størsteparten af dyrene dø af sult med års mellemrum og i de mellemliggende år vil nogle af dyrene blive taget af rovdyr, bukke under for alderdom, sygdom eller pludselige skader. Sådan er det ikke på Skovsgaard Gods. Her sørger vi for at regulere antallet af dyr, inden det når så vidt. Kvæg og grise (når de kommer) vil blive slagtet først på efteråret, når de er i allerbedst form, og hestene vil blive sendt videre til andre naturprojekter eller slagtet.

Vi starter med at have færre dyr på arealet, end der er mad til om vinteren. Dette er for at sikre, at dyrene har overflod i tilvænningsperioden de første år. Der findes ikke standardberegninger på, hvor mange dyr, der kan helårsgræsse pr. hektar. Da alle arealer er forskellige og dyreflokke spiser forskelligt, skal vi derfor over årene opbygge viden om, hvor mange dyr der mad til på Skovsgaard.

Kan dyrene komme i læ på stald?

Dyrene kommer ikke på stald eller har adgang til læskur – til gengæld byder indhegningens 250 hektar på flere områder med læ og veldrænet bund, hvor dyrene kan søge hen i dårligt vejr. Der er mere end 9 km levende hegn og 60 ha skov på arealet. Med tiden vil de lysåbne arealer bliver bevokset med flere lægivende krat. Vores dyr er af racer, som er tilpasset et klima som det danske eller det, der er værre.

Du kan læse mere om kravene til udegående kvæg og heste på Fødevarestyrelsens hjemmeside her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx

Bliver dyrene vandet?

Der er masser af naturligt vand i form af små grundvandsfødte vandhuller og vandløb på hele arealet, så dyrene kan selv finde vand. Når det er frostvejr, træder dyrene hul på isen og får derved adgang til vandet. Skulle det vise sig nødvendigt i forbindelse med ekstrem tørke eller hård frost, har vi naturligvis mulighed for at opsætte vandingstrug eller hjælpe med at få hul på isen.

Hvorfor er det så vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret?

Det er der flere gode grunde til: Biodiversitet, dyrenes adfærd og publikums sikkerhed.

Biodiversitet: Dyrenes færdsel og fødesøgning er en vigtig del af økosystemet, da de øvrige arter igennem millioner af år er tilpasset det tempo og den variation, som dyrene æder med. Om sommeren er der overflod af blomster og efter vækstsæsonen, bruger dyrene et halvt års tid på at æde det føde der er tilgængeligt.
Hvis man fodrer dyrene, så begrænser eller stopper man deres naturlige fødesøgning og de øvrige arter der er afhængige i dyrenes græsning, bliver ladt i stikken.

Dyrenes trivsel: Kvæget og hestene lagrer ekstra fedt ved sommerens overflod og af hensyn til deres sundhedstilstand, er det vigtigt at de taber sig hen over vinteren. Hvis ikke de får lov til det, vil de udvikle livstilssygdomme og blive syge ligesom mange kæledyr er det.

Dyrenes adfærd: Hvis dyrene fodres, vil det påvirke deres adfærd og færdsel på området. I stedet for at vandre for at finde føde, vil de samle sig mere omkring foderstederne hvor de vil stresse hinanden pga. konkurrencen om føden.

Publikums sikkerhed: Vi ønsker ikke, at dyrene skal forbinde mennesker med mad, for så bliver de opsøgende, og sådan kan der opstå farlige situationer. Dyrene skal heller ikke være bange for mennesker. De skal helst være ligeglade med os.

Bliver syge dyr behandlet af dyrlæge?

Hvis vores dyr bliver syge, vil vi konsultere en dyrlæge. Dyrene bliver meget sjældent behandlet medicinsk, da den bedste måde at få robuste dyr, er at tage dyr ud der ikke er egnede til at være på arealet. Typisk vil mindre skader som sår og halthed blive fuldt i samråd med en dyrlæge. Hvis dyrene er i bedring, får de lov til at fortsætte, men forværres deres skade, vil de blive taget ud.

Vi har udvalgt robuste racer, der er velegnede til det frie liv, og erfaringer fra lignende forvaltning i både Danmark og udlandet viser, at dyrene har meget få problemer med sygdomme.

Vi overholder naturligvis reglerne om årligt dyrlægetilsyn.

Får hestene ordnet deres hove regelmæssigt?

Nej, det gør de ikke. Vores heste er en nøjsom race, som er velegnet til det frie liv uden menneskelig indblanding. De vandrer mange kilometer på varieret bund hver dag, og det giver tilstrækkeligt slid på hovene. For lange hove er et alvorligt problem for en hest, og skulle der være en hest, der ikke slider sine hove tilstrækkeligt, kan den naturligvis ikke leve det frie liv. Derfor vil den blive taget ud af flokken.

Får dyrene regelmæssig ormekur?

De virksomme stoffer i ormekur er desværre også virksomme overfor det mikroliv i dyrenes afføring, som danner livsgrundlag for en masse arter af insekter og biller, som igen er føde for en masse fugle. Og netop gødningen fra dyrene er en væsentlig grund til, at det er så vigtigt at have køer og heste i naturen.

Derfor vil vi helst undgå at give dyrene ormekur, og det vil heldigvis kun yderst sjældent være nødvendigt. I almindeligt heste- og kvæghold går dyrene meget, meget tættere, end de gør hos os. Derfor kommer de i tættere kontakt med deres afføring og er dermed langt mere udsatte for skadelige parasitter.

Dyrene har her på Skovsgaard også mulighed for at ”selvmedicinere” sig, da de har adgang til tannin-indholdige planter som kællingetand og agern.

Bliver dyrene indavlede?

Vi har flere ubeslægtede tyre på arealet, samt de ungtyre der er kønsmodne. Der vil kunne forekomme indavl på første led, men da vi tilfører nye handyr med års mellemrum når populationerne er på et lavt antal dyr, vil vi kunne sikre den genetiske variation.

Hvor tit bliver dyrene tilset?

De bliver tilset hver dag. Det siger dyrevelfærdsloven, at de skal, så det gør vi naturligvis. Men udover, at det er en lov, som skal overholdes, så giver det daglige tilsyn også en uvurderlig viden om dyrenes adfærd og arealets tilstand. Og når man nok er lidt mere end almindeligt begejstrede for naturen, er det daglige tilsyn altid en fornøjelse.

Hvor kommer dyrene fra?

Vores kvæg er en blanding af Skotsk Højland og Murray Grey. Vi hentede hele flokken fra Læsø i efteråret 2020. Flokken har gået i naturen hele året i et kvart årti, i et landskab og vegetation, som er mere nærringsfattigt og barsk end Skovsgaard Gods. Samtidig er det en meget rolig og harmonisk flok, som er vant til publikum.

Vores heste er Exmoorponyer som kommer fra forskellige steder. Nogle af hestene har i en kort periode været på private hænder, efter at være blevet redet fra den tragiske vanrøgtssag på Faurholtvej og de andre heste kommer fra Molslaboratoriet, hvor de ligeledes har været på private hænder i en kort periode.
Fælles for alle hestene er, at de ikke trivedes i menneskehænder, så de daværende ejere ønskede at de skulle leve vildt igen, da de tidligere har levet et frit liv på naturarealer hele året i mange generationer. Vi ved derfor, at de er robuste nok til at klare sig på vores arealer.

Læs mere på dn.dk